Lars Juhl

Lars Juhl, f. 1943, dansk scenograf, uddannet ved Kunstakademiet i Düsseldorf 1967. Debut med A.N. Ostrovskijs Skoven Det Ny Teater 1967. Det er i de store monumentale forestillinger, hovedsageligt fra det klassiske repertoire, at J har hævdet sig som én af sin tids mest benyttede og fremstående scenografer fx i samarbejdet med Kaspar Rostrup på Aalborg Teater med Shakespeares Hamlet 1969 og Bernard da Costas Storhertugindens afsked 1972. Efter en rejse i Japan 1973 blev hans formsprog stærkt påvirket af kabukiteatret, hvorved farve- og rumbevidsthed bevægede sig over i et stiliseret, enkelt ekspressivt udtryk, med skuespilleren skulpturelt placeret i forestillingen. Strindbergs Erik XIV Det Kongelige Teater 1974 blev den første forestilling, hvor han arbejdede med påvirkning fra det stiliserede asiatiske teater. Med Sam Besekow skabte J bl.a. Goethes Faust Det Kongelige Teater 1984, med Jan Maagaard John Fords Det’ en skam hun er en mær og Drachmanns Der var engang – begge Det Kongelige Teater 1998, og med Klaus Hoffmeyer blev P.O. Enquists Fra regnormenes liv Det Kongelige Teater 1981 starten på et årelangt opera-samarbejde, bl.a. omkring Richard Wagners opera-cyklus Ringen Den Jyske Opera 1983-87 og 1993-96. Se også Ludvig Holberg.

Scenografi: Den Poetiske Raptus Det Kongelige Teater 1976; Heksejagt Gladsaxe Teater 1977; Den Gale fra Chaillot Haifa, Israel 1977; Byg dig kun slot på slot Det Kongelige Teater 1977; Romeo og Julie Odense Teater 1977; Mascarade Aarhus Teater 1984

Teaterpriser: Jeppe-prisen, Statens Kunstfonds Livsvarige kunstnerydelse.