Lars Brygmann

Lars Brygmann, f. 1957, dansk skuespiller, uddannet skuespillerskolen Tsarens Hof (Får302) 1987. Han spiller som oftest med en let distræt og distanceret undren over omverdenens handlinger, der kan eksplodere i vrede oprør, men talentet rummer også uskyld, mystik og latent farlighed som i titelrollen i Katrine Wiedemanns fantasifulde version af Ibsens Peer Gynt Får302 1992, og i Mark Ravenhills Faust er død Mungo Park 1997. Han har spillet på Det Danske Teater i 1990'erne og på Aveny Teatret 2002 i Werdelins Boblerne i bækken. Spillede Willy Brandt i Michael Frayns Demokrati BettyNansen 2004. Gennemgående roller i tv-serier som Lars Kjeldgaards Edderkoppen DRtv 2000 og Peter Thorsboes Rejseholdet DRtv 2000-2003. Bror til Martin B. Se også Tony Kushner.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig