Laila Goody, f. 1971, norsk skuespiller, tilknyttet Nationaltheatret fra 1994. Med rollefremstillinger, som Thomasina Coverly i Tom Stoppards Arkadia 1995 og hos Ibsen som Rebekka West i Rosmersholm 1998 og Gina Ekdahl i Vildanden 2004, har hun indtaget en central position i norsk teater. 2003 havde hun stor succes som Catherine i David Auburns Bevis på Trøndelag Teater, og 2005 medvirkede hun i de nordiske nationalsceners samproduktion Strindberg/Peter Langdals Hotel Strindberg på Det Kongelige Teater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.