Kutiyattam

Kutiyattam, af malayalam kutu ‘skuespil’ og tamil attam ‘dans’, indisk tempel-dansedramaform fra Kerala og formentlig den eneste overlevende form for traditionel fremstilling af sanskritdramaet. K opføres i et tempelteater af en kaste af tempeltjenere, chakkiar og nambiarmusikere. De kvindelige roller spilles af musikernes koner, nangiars. Forestillingen akkompagneres af en stor lertromme, en tromme med stikker, et blæseinstrument og cymbaler. K fik med kong Kulasekhara Varmann sin opblomstring som en stiliseret form, der skulle repræsentere hindu-religiøse puraniske karakterer i overmenneskelig form. Der benyttes et stort udvalg af hasta mudraer til at beskrive, konversere og filosofere over teksten, ligesom kroppens bevægelser, gangarter og dansesekvenser følger sine helt egne regler og hver karakter udtrykkes gennem nøje defineret makeup og kostumering. Sanskritteksten synges og reciteres på en særlig måde, der kan minde om brahmipræsternes vediske recitation. En K forestilling præsenteres aldrig i sin fulde helhed; der spilles kun en akt ad gangen, som i visse tilfælde kan vare 41 dage.

Forestillingens handling bliver præsenteret i et forspil, Nirvahana, som fortælles af klovnen, Vidushaka, men også dette kan vare flere dage. Det mest karakteristiske ved K er den usædvanligt rige fortolkning af sanskritteksten gennem mudraer og vidushakaens verbale fremstilling, der er særdeles krævende. K opnåede 2001 status af bevaringsværdig mundtlig tradition af UNESCO.

Bibliografi: Poulose, K G Introduction to kutiyattam 1998; Venu, G J Into the world of kutiyattam 2003 .