Kurt Fey Valentin

Kurt Fey Valentin, 1882-1948, tysk komiker, som startede sin karriere i Münchens ølhaller 1908. Han var høj, tynd og rundrygget med gummiansigt og med den tragiske klovns udtryk. 1911 mødte han Liesl Karlstadt, som han fra 1913 optrådte i partnerskab med i mere end 400 sketcher især i de tyske kabareter. Det var grotesk komik, udspillet i skarpe musikalske og verbale vendinger, om den lille mands konfrontation med bureaukrati, teknologi eller bare dagligdags begivenheder ført ud i deres yderste konsekvens. I 1941 fik han forbud mod at optræde af nazisterne. V hørte til én af årh.s største komikere, beundret af bl.a. Brecht og Kurt Tucholsky.

Bibliografi: Valentin, K Das Karl Valentin Buch 1932; Bronnen, B Karl Valentin und Liesl Karlstadt 1993.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig