Kunqu

Kunqu, el. kunju, kinesisk teaterform, som opstod i Jiangsu-provinsen ca. 1540-66, hvor musikeren Wei Liangfu udviklede den lokale musik fra Kunshan ved at inkorporere bl.a. nordlige musikgenrer. Resultatet blev en meget blød og delikat musik, båret af en syv-hullet bambusfløjte, dizi, klaptræ og både strenge- og fløjteinstrumenter i orkestret. Musikken blev tilført den allerede eksisterende dramaform, chuanqi og det første K-drama blev Liang Chenyus Huansha ji (At vaske silkeflor). K startede som en folkelig form, men blev snart med sin forfinede musik annekteret af de lærde. Med Tang Xianzus Mudan Ting etablerede K sig som landets fremmeste teaterform, videreført af dramatikere som Ruan Dacheng med Yanzi jian (Meddelelsen der blev båret af en svale) og Wu Bing med Liaodu geng (Jalousiens remedie).

Forfulgt af Taiping-oprøret 1851-64 og i stærk konkurrence med Peking operaen, som netop havde konsolideret sig som national teaterform, mistede K i midten af 1800-tallet sit fodfæste som aristokratisk kunst. K opføres dog stadig, i Beijing fx på Hu Guang-teatret. Med Chen Shizhengs genopsætning af Mudan Ting som Peony Pavilion 1998 (Pæon Pavillonen Århus Festuge 2000) fik K en renæssance af stor international opmærksomhed; i 2001 blev K sat på UNESCOs liste over Masterpieces of the Oral and Intangible Heritage of Humanity.

Bibliografi: Birch, C Scenes for mandarins: the elite theatre of the Ming 1995; Hung, J Ming Drama 1966.