Kolding Teater

Kolding Teater, et kombineret kongres- og kulturhus, bygget sammen med et kongreshotel. Teatret, der blev indviet i 1991, rummer en stor fleksibel teatersal. Salen anvendes bl.a. til kongresser, messer, udstillinger, idræt, shows, musik og teater, bl.a. for Koldingegnens Teaterforenings indkøbte turnéforestillinger. KT drives med tilskud/leje fra Kolding Kommune på knap 12 mio. kr. om året, mod at teatret vederlagsfrit står til rådighed for kommunens (og dens foreningers) arrangementer i 180 dage om året. Tidligere spillede man på en scene, indrettet 1889 i Industriforeningens bygning, som afløste den fra 1856 i Kolding Klub.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig