Klaus Bondam

Klaus Bondam, f. 1963, dansk skuespiller, uddannet Odense Teater 1992, teaterchef og politiker. Bs karriere i teater har især bestået af markante, præcist tegnede biroller, som Brian i Mark Ravenhills Shopping and Fucking CaféTeatret 1998, men også af administrative opgaver som næstformand i Dansk Skuespillerforbund 1993-95, adm. leder af Mungo Park 1995-96 og ikke mindst af Grønnegårds Teatret 1996-2003, hvor scenen også havde glæde af ham med mellemrum. B blev i efteråret 2003 udnævnt til ny leder af det kriseramte Folketeatret, indtil lederskiftet i 2005. B har siden 2001 været medlem af Kbh.s Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre og har i den sammenhæng bl.a. siddet i Teaterudvalget under HUR, og blev 2006 valgt til Kbh.s Teknik- og Miljøborgmester.

Roller i: Absolut Holberg Grønnegårds Teatret 2000; The Full Monty Tapperihallerne 2003.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig