Kjersti Holmen, f. 1956, norsk skuespiller. H debuterede 1981 i Arild Feldborgs Mannfolk på Oslo Nye Teater og har siden 1992 været tilknyttet Nationaltheatret, hvor hun har fortolket et bredt spekter af klassiske og moderne roller. Med sikker satirisk sans har hun markeret sig ved komediescener og efter et gennembrud i Ola Solums film Orions Belte 1985 har hun desuden været en af Norges mest benyttede i film og tv.

Roller i: Annie Get Your Gun 1985; Pygmalion 1992; Hedda Gabler 1994; Sporvogn til begjær 2003; Hjertelig hilsen Hege og Kjersti 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig