Kjeld Nørgaard, f. 1938, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1966. Betydelige roller på Det Kongelige Teater i bl.a. Lars Noréns Døgnvæsener 1990 og som Jeronimus i Holbergs Jean de France 2001. Bag sit tilsyneladende bamsede og joviale ydre besidder N en autoritet og farlighed, bl.a. som uhyggelig, pædofil læge i Lars Noréns Drengene i skyggen Edison 2000. Står bag frøen Kaj i børneudsendelserne Kaj og Andrea i DRtv.

Roller i: Mesterklasse 1986; Melampe 1993; Et vintereventyr 1994; Richard III 1994; En idealist 1996; De skrøbelige 1998; Vinden i piletræerne 2002-04; Kasimir og Karoline 2003; Vintereventyret 2005, alle Det Kongelige Teater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig