Kirsten Rolffes

Kirsten Rolffes, 1928-2000, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater 1950 og fastansat indtil 1963 og igen fra 1988. Gennembrud som den stumme Kattrin i Brechts Mutter Courage 1953. Siden har hun spillet i et bredt repertoire fra Emily i Kjeld Abells Den blå Pekingeser 1954 og Esther i Henri Nathansens Indenfor Murene 1956 til titelrollerne i Fr. Schillers Maria Stuart 1955 og Strindbergs Frk. Julie Aalborg Teater 1964, en fornem korleder i Euripides’ Medea 1973 og en rørende Frk. Schneider i Kander, Ebb og Van Drutens musical Cabaret 1981 – begge Det Ny Teater. I 1994 blev hun landskendt som en fantastisk Fru Drusse i Lars von Triers tv-serie Riget DRtv 1994 og 1997.

Roller i: En Maaned paa Landet 1955; Esther 1988; Den Stundesløse 1989; Et drømmespil 1989; En slyngels dagbog 1991, alle Det Kongelige Teater.

Teaterpriser: Henkel-Prisen.

Bibliografi: Wilkenschildt, M Jeg vil da bare gerne huskes 2000; Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig