Kirsten Lehfeldt

Kirsten Lehfeldt, f. 1952, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1976, og fik sit store gennembrud på Aalborg Teater 1980 i titelrollen som Piaf af Pam Gems. Hendes talent spænder vidt, både i karakterfaget og som revyskuespiller. I 1985 spillede hun sammen med Søs Egelind i satireprogrammerne KLIKK på tv. Det blev starten på et langt samarbejde, hvor ‘Søs og Kirsten’ i shows som Latterens lange arm I 1992 og Latterens lange arm II 1995, Kongeriget 1998 og Med på en kigger 2003 hudfletter danskerne og især mandschauvinismen, udstillet i en række prototyper som verdensmændene Finn og Gunnar og de ølglade Carsten og Helge. Gift med Stig Hoffmeyer, mor til Mille Hoffmeyer Lehfeldt.

Roller i: Pippi Langstrømpe 1978; Glasmenageriet Folketeatret 1983; Lærenemme Rita Betty Nansen Teatret 1983; En Skærsommernatsdrøm Betty Nansen Teatret på ØstreGasværk 1986; Samme tid, næste år Privat Teatret 1992; Idioten Aveny Teatret 1992; Glade dage Hippodromen 1995 & Grønnegårds Teatret 2007; Maskarade Folketeatret 2001; Guitaristerne Mungopark 2005.

Teaterpriser: Henkel-Prisen, Marguerite Vibys Jubilæumsfond, Reumert-Prisen (Årets cabaret/show).

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig