Keyserlig Mayestaits Acteurs, Århus Studenterrevy, startede officielt i 1958, men den første studenterrevy fandt sted i januar 1929 efter Aarhus Universitets åbning i september 1928. Keyserlig henviser til kejser Haile Selassie af Ethiopien, hvis flag i grønt, gult og rødt gik igen i revyens ordensbånd – en lille hilsen til Kongelig Mayestaits Acteurs i Kbh. Fra 1976 til revyens ophør i 2001 udnævnte man hvert år en Revykeyser; den første var Jørgen Ryg. 1974 oprettede man ‘Olde – Keyserlig Mayestaits Mimreacteurs’ for revyveteraner med egen slagsang, Metusalem, på melodien Jerusalem. Olde eksisterer endnu i 2004.

Bibliografi: Skjøth, M Studenternes (nytårs)revy i Aarhuus Stiftstidende 27.1.1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig