Kevin Kline

Kevin Kline, f. 1947, amerikansk skuespiller. Var blandt grundlæggerne af Acting Company i New York i 1972, hvor K spillede indtil 1976, fx som Vershinin i Tjekhovs Three Sisters 1973. Efter hans kritikerroste fortolkning af Piratkongen i Gilbert & Sullivans musical The Pirates of Penzance 1980 kom filmtilbuddene, men K lagde ikke teatret bag sig. Han bevæger sig med maskulin charme mellem det lette repertoires komiske skæve smil og det store dramas intense karakterspil, og anses for at være en af Amerikas store Shakespeareskuespillere.

Roller i: The Beggar’s Opera 1973; Measure for Measure 1993; The Seagull 2001; King Lear 2007.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig