Kaya Brüel

Kaya Brüel, f. 1972, dansk sanger og skuespiller. Debut i Ragni og Rados Hair Betty Nansen Teatret 1996. Fik sit store gennembrud som den utro Marie i Robert Wilson og Tom Waits udgave af Georg Büchners Woyzeck Betty Nansen Teatret 2000-03, hvor B med sin dragende stemme og æteriske fremtoning indgik i en symbiose med Wilsons billedæstetiske univers. Inciterende i titelrollen i tangooperaen Maria de Buenos Aires af Astor Piazzolla Det Kongelige Teater 2005.

Roller i: Snedronningen Østre Gasværk Teater 2000; Laser og pjalter Betty Nansen Teatret 2003; Matador 2007.

Kaya Brüels egen hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig