Karsten Jansfort, f. 1964, dansk autodidakt skuespiller. Debut 1987 i Limfjordsrevyen og medvirkede senere i bl.a. Molbo Revyen, Amagerscenens vinterrevy og Græsted-revyen. Hans sangstemme og udstråling af ‘naboens flinke dreng’ viste sig også velegnet til musical-scenen, fx som sønnen i Jean Poiret, Jerry Herman og Harvey Fiersteins La Cage aux Folles Det Ny Teater 1995 og den smukke Sigismund i Ralph Benatzky og Hans Müllers operette Sommer i Tyrol Nørrebro Teater 2005. At det pæne ydre ikke er uden skarpe kanter, viste han samme sted og år i et skarpt portræt af statsminister Anders Fogh Rasmussen i Alistair Beaton og Flemming Jensens Let’s Kick Ass.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.