Karl Stegger, 1913-80, dansk skuespiller, uddannet på Aarhus Teater 1947, hvor han var ansat til 1951 og var medstifter af Holbergspillene i Den gamle By 1950. Derefter flyttede han til Kbh., hvor han ikke mindst på Folketeatret udviklede sig som alsidig karakterskuespiller. Han var folkeligt stor og rund og havde et bredt register af udtryk fra jovial naivitet til farlig snuhed. Han brød igennem som Per Degn i Holbergs Erasmus Montanus Folketeatret 1954, titelfiguren i Max Frischs Biedermann og brandstifterne DRtv 1965 og Gruesen i Soyas Parasitterne Harald Jørgensen Turnéen 1971. S havde også en meget omfattende filmkarriere.

Bibliografi: Kaae, P Kæmpen Karl: en biografi om Karl Stegger 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig