Karl Mantzius, 1860-1921, dansk skuespiller og teaterhistoriker. Debut 1883 på Det Kongelige Teater som Jeronimus i Holbergs Erasmus Montanus. Med sin kølige distance og sit skarpe vid var M en ypperlig karakterskuespiller. Han var tillige levende interesseret i sit fag, og i årene 1897-1916 udkom hans Skuespilkunstens Historie i 6 bind, hvoraf 3. bind om Shakespearetiden i 1901 skaffede ham doktorgraden ved KU. Efter hans død udkom i 1922 endnu et bind, Skuespilkunstens Historie i det nittende Aarhundrede. Det var naturligt, at M i 1911 blev valgt til formand i det nystiftede ‘Selskabet for dansk Teaterhistorie’.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.