Karl Kraus, 1874-1936, østrigsk forfatter og dramatiker, der bekæmpede både den reinhardtske reteatralisering og mellemkrigstidens politiske teater. Ks talerør var hans tidsskrift Die Fackel 1911-36, som satirisk angreb Østrigs dobbeltmoral, mangel på kultur og korrumperede politikere. Ks betydeligste værk er Die letzten Tage der Menschheit 1918-22, hvor han i satirisk-grusomme scener skildrer 1. Verdenskrigs rædsler. Handlingen, der består af dialog- og korpartier, kommenteres af den gennemgående figur Der Nörgeler (Kværulanten), der identificeres med K selv. Med sine mere end 200 scener og 500 optrædende er stykket vanskeligt at opføre i sin helhed; et vellykket forsøg ved at fordele teksten på to aftener blev gjort i Basel 1974.

Bibliografi: Grimstad, K The Theatrical World of Karl Kraus 1982; Mayer-König, W Kraus als Theaterkritiker und Schauspieler 1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig