Karen Margrethe Bjerre, 1942-2008, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1966-68 og Statens Teaterskole 1968-69. Allerede 1969 slog hun sit navn fast i titelrollen i Strindbergs Frøken Julie på Det Kongelige Teater, som hun derefter var tilknyttet 1969-75, 1992-95 og igen fra 1996-2004. Indimellem mange roller på andre teatre, ofte mindre avantgardescener. Et afgørende gennembrud kom med Roberto Athaydes monolog Frk. Marguerite Det Kongelige Teater 1978. Rollens nervøst eksplosive spænding prægede for en tid hendes roller og spil, men senere tilføjede hun især i det moderne repertoire på Det Kongelige Teater sit talent andre facetter: en behersket indre vrede i Peter Asmussens Ungt blod 1993, en rolig autoritet i Bernard-Marie Koltès’ Kajen mod vest 1999 og en grotesk humor i Molières Det kvindelige selskab 1997. Se også Molière.

Teaterpriser: Teaterpokalen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig