Karen Lykkehus, 1904-92, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1928. Debut 1925 på Dagmarteatret i Strindbergs Svanhvide. Fulgte med Bodil Ipsen og Poul Reumert til Dagmarteatret 1930, hvor hun bl.a. spillede s.m. Gösta Ekman i Avery Hopwoods Den grønne elevator. Hendes popularitet var stor i 1930'erne, bl.a. som fru Larsen i Kjeld Abells Melodien der blev væk på Riddersalen i 1935. Private forhold tvang L bort fra rampelyset, men efter 15 års pause fik hun sit store comeback som Mrs. Savage i Svend Melsings De kloge og vi gale på Riddersalen 1958. Med mere dybde, karakter og indleven i sine roller gjorde hun bl.a. det absurde teaters replikker nærværende og forståelige for publikum, fx som Meg i Harold Pinters Fødselsdagsselskabet Fiolteatret 1963.

Bibliografi: Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Teaterpriser: Årets Æreskunstner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig