Karen-Lis Ahrenkiel

Karen-Lis Ahrenkiel, f. 1943, dansk skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1971. Herefter bl.a. tilknyttet Svalegangen, men fra 1983 fastansat på Aarhus Teater. A har vist en særlig blanding af råstyrke og komik i sit spil og har kunnet opleves i et bredt repertoire, fx som Grete i Werner Schwabs Præsidentinderne 1994, og Madam Smidt i J.C. Hostrups Genboerne 2000. Har også skrevet dramatik som Jorden rundt i 46½ minut eller noget i den retning 1972 og Avra for Laura 1972, begge Filuren. Mor til Mette Maria A, søster til Kirsten Olesen. Se også Suzanne Osten.

Roller i: Kennedys børn Svalegangen 1975; Kong Lear 1985; Don Ranudo 2003; Visse hensyn 2005; Faste forhold 2006 – alle Aarhus Teater.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig