Kampnagel Hamburg Internationale Kulturfabrik GmbH, center for teater- og billedkunst i Hamborg med den kroatiske producent Gordana Vnuk som kunstnerisk leder 2001-07. KHIK har til huse i en nedlagt maskinfabrik fra 1865 i arbejderkvarteret Barmbek. 1982 blev fabrikken besat af frie teatergrupper, som ønskede at bruge den som kultur- og teaterhus, men de næste to år var KHIK midlertidigt spillested for Deutsches Schauspielhaus. 1985 blev stedet overgivet til de frie grupper, og siden har KHIK fungeret som center for alternative projekter som performance, kvindefestivalen Harmoniale 1986-99 og fra 1987 Internationales Tanztheater-Festival. Efter omstrukturering 1998 råder KHIK over 4 scener og er økonomisk sikret indtil 2016.

Bibliografi: Schindler, C Kampnagelfabrik Hamburg 1984.

Centrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig