Kai Løvring

Kai Løvring, 1931-2002, dansk skuespiller, markerede sig med sin robuste fremtoning og folkelige facon især inden for revy og radio- og tv-underholdning, ofte med den naivt fjollede Eskild fra Svendborg som gennemgående figur. Han debuterede i Nykøbing F-revyen 1966 og har spillet i Revykøbing kalder fra 1972, Cirkusrevyen fra 1978 og desuden på ABC og Amager Scenen. En alvorligere side viste han som den fallerede far i Entertaineren på Aveny Teatret 1991. Se også Amager Scenen.

Teaterpriser: Teaterpokalen, Årets Æreskunstner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig