Københavneren, teater på Nørrebro i Kbh., der 1983 startede som åbent spillested i den gamle biograf Københavnerens lokaler. I begyndelsen var aktiviteterne sporadiske, men fra 1986 blev stedet under Hans Hartvich-Madsens ledelse benyttet til gæstespil af en del teatergrupper og børneteatre, undertiden i co-produktion med K. Fra 1988 kaldt Teatret i Københavneren og fra 1993, hvor det blev egnsteater i Kbh.s kommune, blot Københavneren. 1994 blev stedet overtaget af Kaleidoskop.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.