Julie Wieth

Julie Wieth, f. 1960, dansk skuespiller, uddannet ved Statens Teaterskole 1985 og Den Danske Filmskolen/Manuslinjen 1989. Ansat Aalborg Teater 1985-87 og 2001-02. Dramatikerdebut i åbningsforestillingen på Edison De syv dødssynder 1993. Med en kvindelig ro, der kan være sprækker i, som i rollen som Maria i Saalbachs Det velsignede barn Husets Teater 1996, og en fornem replikbehandling evner hun også i små roller at optræde med stor prægnans. Datter af Mogens W og Lily Weiding.

Roller i: En Skærsommernatsdrøm Grønnegårds Teatret 1995; Når bare det kommer fra hjertet Bådteatret 1996; Den stærkeste Folketeatret 1998; Boblerne i bækken Aalborg Teater 2003.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig