Joseph Papp, 1921-91, amerikansk instruktør, producer og teaterleder. I 1954 grundlagde P Shakespeare Workshop, som fra 1956 hed New York Shakespeare Festival. 1962 rykkede festivalen til Delacorte Theater i Central Park og fik sit eget indendørs teater, Public Theater 1967. 1998 åbnedes intimscenen Joe’s Pub. P var banebrydende i USA i sin grundtanke om et offentligt teater som aktiv medspiller i samfundets intellektuelle og kulturelle udvikling.

Bibliografi: Epstein, H Joe Papp: An American Life 1994.

Eksternt link:

www.publictheatre.org

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig