Jonna Neiiendam

Jonna Neiiendam, 1872-1938, dansk skuespiller. Debut som Helene i Amalie Skrams Fjældmennesker Dagmarteatret 1892, instrueret af Bjørn Bjørnson, der fik stor betydning for den livsglade og skarpsindige skuespillerinde. I sin 36 år lange karriere på Det Kongelige Teater fra 1902 udmærkede hun sig med stor musikalitet og fantasi som de fødte Perniller og Magdeloner i Holbergs komedier, men gjorde sig også gældende på operaens område, bl.a. som Erda i Wagners Rhinguldet, Magdelone i Carl Nielsens Maskarade, og den gamle grevinde i Tjajkovskijs Spader Dame 1927, der var som skabt for hende. Gift med Nicolai Neiiendam.

Teaterpriser: Ingenio et arti, Teaterpokalen.

Bibliografi: Schyberg, F Danske Skuespillerportrætter 1959; Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig