John Ruganda, f. 1941, ugandisk dramatiker. Er s.m. Robert Serumaga og Cliff Lubwa P’Chong blandt de mest markante skikkelser inden for litterær dramatik i Uganda. Grundlagde i 1968 Theatre Limited med det formål at skabe en platform for samtidig østafrikansk dramatik. Skrev i 1972 det herostratisk berømte og evigt spillede The Burdens om familiens totale deroute i det moderne dekonstruktive samfund. Derefter Black Mamba og Covenant with Death (begge 1973). Det depressive og illusionsdræbende The Floods 1980 om Amins terrorregime, Music Without Tears 1982 og Echoes of Silence 1986.

Bibliografi: Dusaidi, C B East African Drama: A Critical Study of the Plays of Elvania Zirimu, John Ruganda, Francis Imbuga and Ngugi wa Thiong’o 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig