John Millington Synge, 1871-1909, irsk dramatiker. Efter mødet med William Butler Yeats 1896 sluttede S sig til den nye irske teaterbevægelse. Han hentede sit stof fra den vest-irske folkekultur og omsatte dialekten til et stiliseret kunstsprog. Sit kunstneriske gennembrud fik han 1904 med den lyrisk-tragiske enakter Riders to the Sea (De rider mod Havet DRradio 1933), forlæg for Brechts Die Gewehre der Frau Carrar. 1907 førte opførelsen af hans berømteste stykke The Playboy of the Western World (I Sandhed en Helt Det Kongelige Teater 1942) til optøjer i teatret, hvor nationalister nægtede at identificere sig med Ss anti-helt, storpraleren og fantasten Christy Mahon, en irsk pendant til Ibsens Peer Gynt.

Dramatiske værker: In the Shadow of the Glen 1903; The Well of the Saints 1905; The Tinker’s Wedding 1905; Deirdre of the Sorrows 1910.

Bibliografi: Greene, D H & Stephens, E M J.M. Synge 1871-1909 1959; Price, A Synge and Anglo-Irish Drama 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig