Johannes Møllehave, f. 1937, dansk præst og forfatter. Debuterede som dramatiker på Dronningmølle-revyen 1964. Har ydmygt og uhøjtideligt oversat, bearbejdet og gendigtet dramatik og musicals som fx Molières Omskoling af kvinder (Fruentimmerskolen) Betty Nansen Teatret 1983, Misantropen Aveny Teatret 1987/88 og Tim Rices Jesus Christ Superstar Falkoner 1971. I en lang række essays, antologier og dramaanalyser demonstrerer M veloplagt og indlevelsesfuldt sin hengivenhed for dramatikken og scenekunstens magi som fx Læsehest med teaterkikkert 1996, en kærlighedserklæring til bl.a. Shakespeare, Molière og Beckett.