Jimmy Jørgensen

Jimmy Jørgensen, f. 1964, dansk sanger og skuespiller, autodidakt. Debut på Dr. Dantes Aveny i Gasolin’ – en teaterkoncert 1995. Med sit talent for det brede toneregister, der især kendetegner 1970er-rockens vokal, kombineret med et karakteristisk udseende og evnen til at foredrage og formidle et følelsesmæssigt indhold, slog J sig hurtigt fast som én af landets førende solister i genrerne rockopera og teaterkoncert. Er desuden forsanger i rock-gruppen Hotel Hunger.

Roller i: The Black Rider Betty Nansen Teatret 1998; Lillerød Dr. Dantes Aveny 2001; Jesus Christ Superstar Østre Gasværk Teater 2002; The Citizen Odense Internationale Musikteater 2003; Nøddeknækkeren Aveny Teatret 2003; Simon Østre Gasværk Teater 2003; Mit eventyr Gladsaxe 2005.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig