Jens Louis Petersen

Jens Louis Petersen, 1922-92, dansk forfatter og jurist med en lang række embeder og tillidsposter inden for dansk teaterliv. Han var tilknyttet Det Kongelige Teaters administration 1952-67 og var derefter administrator ved Statens Teaterskole til 1987. Præsident for Dansk ITI 1963-77 og medlem af organisationens eksekutivkomité 1971-77. Han var en velformuleret og vittig oversætter af dramatiske værker, ikke mindst musikalske, bl.a. Gilbert & Sullivans Den gode fregat Pinafore Det Kongelige Teater 1955 og medforfatter på bl.a. tv-underholdningsserier som Huset på Christianshavn DRtv 1970-77 og Matador DRtv 1978-82.

Bibliografi: Petersen, J L ‘Musical’ i ARTEs Teaterhefter 1985 & Fra en oversætters lønkammer 1987.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig