Jens-Anker Olsen, 1922-2000, dansk scenograf. Elev på Aarhus Teaters malersal 1939 under Emil Poulsen. Under besættelsen ansat på Det Ny Teater i Kbh. Kom 1946 tilbage til malersalen på Aarhus Teater, som han ledede s.m. Ivan Mogensen, og hvor han i et traditionelt formsprog skabte funktionelle rammer om mere end 100 forestillinger, ikke alene til teatrets eget repertoire, men også til Den Jyske Opera og Holbergspillene i Den gamle by.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.