Inger Eilersen

Inger Eilersen, f. 1957, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1989. E markerede sig hurtigt som en alsidig og nytolkende iscenesætter med så forskellige forestillinger som Manuel Puigs bøsse-drama Edderkoppekvindens kys Det Ny Teater 1989, Molières Don Juan Rialto Teatret 1990 og Fred Ebb, John Kander og John Van Drutens musical Cabaret Aalborg Teater 1990. Es store spændvidde er siden demonstreret med forestillinger som Erin Cressida Wilson/Sten Ørtings totalteater Snedronningens kys Team Teatret på Herning Isstadion 1994 og fortættet østrigsk ordteater i Ulrich Seidels Fader Vor Husets Teater 2006. Teaterchef på Jomfru Ane Teatret 1998-2001, siden 2001 leder af instruktørlinjen på Statens Teaterskole.

Iscenesættelse: Oleanna Det Kongelige Teater 1995; Det Gode Menneske fra Sezuan Gladsaxe Teater 1996; Naboerne Mungo Park 1998; Natten synger sine sange Jomfru Ane Teatret 1999; Antigone Aarhus Teater 2002; Macbeth Aarhus Teater 2003; Den arabiske nat Husets Teater 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig