Ice Globe Theatre, blev i vintrene 2003-05 opbygget i Jukkasjärvi i svensk Lapland med isblokke fra Torneälven. Teatret fremstod som en kopi af Globe Theatre i London, målte 31 meter i diameter og husede 400 pladser. Ud over koncerter bestod repertoiret hvert år af en Shakespeareforestilling, spillet de to første sæsoner på samisk af den samisk-norske teatergruppe Beaivváš. Åbningsforestillingen 2003 var Shakespeares Hamlet, siden spilledes der i 2004 Shakespeares Macbeth og i 2005 Charles François Gounods opera Romeo og Julie. Sæsonen varede fra januar til april.