Husets Teater

Husets Teater, teater i Kbh., etableret i 1975 som åben scene øverst i Huset i Magstræde af Peter Duelund. Fra begyndelsen var repertoiret en blanding af danske og udenlandske gæstespil, gruppeteater og få egne produktioner, fx Clausen & Petersen, politiske revyer og børneteater. 1981-1992 ledet af Christian Clausen og 1992-2008 af lederne fra Turnus Teatret, Søren Iversen og administrator Lisbeth Sjölin. HT flyttede i 1995 ind i det tidligere Fiolteater på Halmtorvet. Fungerer nu som lille storbyteater, støttet af Kbh.s Kommune. Har i de senere år specialiseret sig i moderne dansk og europæisk dramatik. Saalbach med trilogien Morgen og Aften 1995, Det velsignede barn 1996 og Aske til Aske – Støv til Støv 1997 og Werdelin med Liebhaverne 1996, Den blinde maler 1998 og Mine to søstre 2001 hører til blandt teatrets oftest opførte dramatikere. Se også Martin Crimp; Rainer Werner Fassbinder; Alfred Jarry; Saalbach; Nikoline Werdelin.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig