Horsens Ny Teater, bygget 1909 som Horsens Teater af arkitekt Christian Fussing og udsmykket af billedhuggeren Elias Ølsgaard. Åbningsforestillingen blev ledet af de to tidligere bysbørn Herman Bang og Anna Bloch. Ombygget til forlystelsesetablissementet Kit-Cat 1933, som fra 1941 hed Teater-BIO, hvor den lokale teaterforening i vinterhalvåret kunne bruge salen én gang om ugen. 1957 blev teatret solgt og definitivt ombygget til biograf, dog med bevarelse af det fine engle-loft. 1978 lukkede også biografen, og teatret lå ubrugt hen i 14 år, indtil det 1992 blev ombygget til kulturhus med en stærkt udvidet scene, konferencerum, restauranter, foredragssal, mv. og omdøbt Horsens Ny Teater. I dag bl.a. kendt for at trække store rock-navne til byen som Bob Dylan 2000, Elton John 2003 og Paul McCartney 2004.

Bibliografi: Rosendahl, B Scener fra teaterlivet i Horsens 1982.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig