Hjalmar Bergman, 1883-1931, svensk forfatter og dramatiker. Handlingen i Bs værker udspiller sig ofte i Wadköping, som dækker over hans fødeby Örebro. Flere af Bs romaner er blevet dramatiseret. For scenen skrev han bl.a. Marionettspel 1917, det berømte lystspil med solopartier skrevet til stjerneskuespillere, Swedenhielms 1925 (Det Kongelige Teater 1925 med bl.a Poul Reumert, Aarhus Teater 1951) og lystspillet Patrasket 1927. B udtrykte sig visuelt og var derfor også egnet som manuskriptforfatter til stumfilm. B skrev i sine sidste år en række hørespil og megen opmærksomhed fik oplæsningen af føljetonen om Klovnen Jac 1930. Dramaten opfører jævnligt Bs dramatik som fx i 2003 Farmor och Vår Herre fra 1921.