Hjørring Teater

Hjørring Teater, teaterbygningen i Hjørring og navnet på den lokale publikumsorganisation. Bygningen blev opført i 1907. Før det blev der fra 1834 spillet teater på Rådhuset og fra 1855 på en primitiv scene på Hotel du Nord (restaureret i 1882). Ved en brand i 1957 blev teatrets loft og forhus ødelagt. En omfattende renovering af teatret fandt sted i 2003. Siden 1973 er Hjørring Teater blevet kendt for Hjørring Revyen. Teatret bruges også til gæstespil og som multisal.

Bibliografi: Funder, L Dansk Teaterbyggeri 1870-1910 1987; Rasmussen, E D Hjørring Teater gennem 100 år 1984.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig