Hilda Hellwig, f. 1952, ungarsk-svensk instruktør og teaterleder. H åbnede 1978 s.m. sin daværende mand, dramaturgen Claes Peter Hellwig Teater Aurora i den stockholmske forstad Gubbängen og dyrkede her som kunstnerisk leder og instruktør i en årrække et tyskinspireret, intellektuelt teater med et repertoire af bl.a. Fr. Schiller og Fr. Hebbel. Efter Auroras lukning 1994 har H forfulgt en instruktørkarriere på de større scener, på Dramaten med Heinrich von Kleists Penthesilea 1986, Strindbergs Kamraterna 2004 og Ibsens John Gabriel Borkman 2006.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.