Hijikata Yoshi

Hijikata Yoshi, 1898-1959, japansk instruktør. Som overbevist marxist besluttede H at studere avantgardeteater i Europa. Her mødte han 1922 Ernst Toller og Georg Kaiser i Berlin og Meyerhold i Moskva, som blev de tre hjørnesten i hans teatersyn. S.m. sin mentor, den vestligt inspirerede anti-socialistiske instruktør Osanai Kaoru oprettede H 1924 Tsukiji Little Theatre med fokus på vestlige dramatikere, men med Osanais død startede han New Tsukiji Theatre med udgangspunkt i socialistisk realisme. 1933-37 arbejdede H i USSR og derefter i Frankrig, men blev ved sin hjemkomst 1941 fængslet i tre år, hvilket knækkede hans helbred og arbejde.

Bibliografi: Allyn, J The Tsukiji Little Theatre and the beginning of Modern Theatre in Japan 1970.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig