Henrik Noél Olesen, f. 1968, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1997. O udstråler en blanding af noget godmodigt-tungt og noget eksplosivt, der balancerer fint mellem Holbergtjenere og brutale ægtemænd og har givet ham roller i et bredt repertoire, bl.a. Lars Noréns Drengene i skyggen Edison 2000, Mark Ravenhills Faust er død Kaleidoskop 2001, Fassbinders Angst æder sjæle op og i Peter Asmussens dramatisering Gregersen Sagaen over Christian Kampmanns romanserie Familien Gregersen Aarhus Teater 2005-08.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.