Henrik Lundgren, 1948-90, dansk teater- og balletanmelder ved Information 1971-81, Weekendavisen 1981-84 og Politiken 1984-90. L var vidende og velskrivende, skarp og barsk, men oprigtig i sine vurderinger. Han var særdeles bevidst om anmelderens rolle og mente, at enhver formulering i en anmeldelse indeholder et kulturpolitisk valg. Han så anmelderen som én, der både skulle præge kunstens udvikling og levere en forbrugervejledning. L beskrev sin metier som ‘en gartner i ballettens have, der må forsøge at afværge ukrudt og lade det, som har brug for lys og luft, komme til’. Fungerede også som filmanmelder.

Bibliografi: Kjølbye, M-L & McClymont, A Mellem dans og drøm 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig