Helge Kjærulff-Schmidt, 1906-82, dansk skuespiller, uddannet Det Kongelige Teater 1929. Markerede sig med sin abrupte replikføring og distræte pauseteknik i lystspil- og revygenren, som han bag gemytligheden tilførte alvor og desperation, når han fx sang ‘Vi er alle i samme båd’ Hornbæk-Revyen 1944. Han udviklede sit spil i kontrasten mellem et venligt ydre og en indre desperation, som han fra 1960 udfoldede på Det Kongelige Teater både i det klassiske og det moderne repertoire. Gennem film og tv bevarede han samtidig sin position som folkekær skuespiller. Se også Friedrich Dürrenmatt; Ludvig Holberg.

Bibliografi: Kjærulff-Schmidt, H Hvis De forstaar hvad jeg mener. Erindringsforskydninger 1944.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig