Heinz Kindermann, 1894-1985, østrigsk teaterhist., dr.phil. 1918. 1943 blev K indsat af nazisterne som professor for at opbygge Zentralinstitut für Theaterwissenschaft an der Universität Wien. Under afnazificeringsprocessen 1945-54 blev han suspenderet, men genindsat og virkede til 1966. Ks omfattende publikationer i årene 1933-45 var i fuld overensstemmelse med nazistisk ideologi som fx Dichtung und Volkheit 1938 og Das Burgtheater 1939. Også efter krigen publicerede K intensivt, bl.a. en 10-binds europæisk teaterhistorie Theatergeschichte Europas I-X 1957-74. Til langt efter pensioneringen optrådte K som teatervidenskabens nestor, men påtog sig aldrig et opgør med sin nazistiske fortid.

Bibliografi: Klier, H Theaterwissenschaft im deutschsprachigen Raum 1981; Meier, M Theaterwissenschaft und Faschismus 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig