Heinar Kipphardt, 1922-82, tysk dramatiker. Ks genre var politiske dokumentarstykker. Ved at inddrage citater og dokumentarisk materiale fra ugerevyer belyste K diskrepansen mellem erfaringerne fra den historiske fortid og nutiden. Han opnåede international berømmelse med In der Sache des J. Robert Oppenheimer 1964 (Sagen J.R.O. Odense Teater 1966) om den tysk-amerikanske atomfysikers tilknytning til det kommunistiske parti. Montage-formen vakte en del diskussion om, hvorvidt det kunne betegnes som ‘kunst’. Til samme genre hører Bruder Eichmann 1983.

Bibliografi: Buddecke, W & Fuhrmann, H Das deutschsprachige Drama seit 1945 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig