Harvey Fierstein, f. 1954, amerikansk skuespiller og dramatiker. Debut 1971 på La Mama ETC i Andy Warhols eneste drama Pork. Fik umiddelbar berømmelse med Tony Awards for både hovedrolle og tekst i sit drag queen-drama Torch Song Trilogy 1981, som spillede først på La Mama og derefter på Broadway – i 1983 spillede den med stor succes på Rialto Teatret under titlen Det var en lørdag aften. F skrev libretto til musicalen La Cage aux Folles 1983, og 1987 både skrev han og spillede i Safe Sex og 1988 Legs Diamond. Vandt sin 6. Tony Award i 2002 for sin rolle som Edna Turnblad i Marc Shaiman og Scott Wittmans hit-musical Hairspray.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.