Harriet Sofie Bosse, 1878-1961, norsk-svensk skuespiller. Debut 1897 og blev kort efter engageret ved Centralteatret i Oslo. Blev i 1899 tilknyttet Dramaten, hvor hun arbejdede størstedelen af sin karriere, dog med afstikkere til bl.a. Svenska Teatern i Stockholm. B var en af 1900-tallets mest fremtrædende svenske skuespillerinder, beundret for sin bløde og subtile spillestil. I 1900 spillede hun Puk i Shakespeares En midsommarnattsdröm og blev her opdaget af Strindberg, som hyrede hende til at spille Damen i hans Till Damaskus kort efter. I 1901 giftede B sig med den 29 år ældre Strindberg. Sammen fik de en datter, men ægteskabet var kaotisk og stormfuldt og bragtes til ende i 1904.

Roller i: Påsk 1901; Ett Drömspel 1907; Elektra 1912; Ett dockhem 1925.

Bibliografi: Meidal, B Goddag mit barn! Beretningen om August Strindberg, Harriet Bosse og deres datter Anne-Marie 2003; Strindberg, A Okkult dagbog: ægteskabet med Harriet Bosse 1965; Waal, C Harriet Bosse 1990.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig