Hanswurst, lystig figur i tysk teater som dukkede op i 1500-tallet i de grov-komiske Hanswurstiader, som var improviserede spil mellem akterne i vandretruppernesHaupt- und Staatsaktionen. Figuren har rødder i den engelske Pickelhering og er muligvis påvirket af tyske fastelavnsspil eller commedia dell’ arte. Særlig populær var wiener-skuespilleren Joseph Stranitzkys H, der optrådte i Salzburger bondedragt. Figuren blev videreudviklet af Felix Kurz og af Ferdinand Raimund og J.N. Nestroy i deres litterære farcer. J.C. Gottsched tog i 1700-tallet kampen op mod H, og reformen lykkedes i så overdreven grad, at H stort set forsvandt fra tysk dramatik. Først i sidste halvdel af 20. årh. er H begyndt at dukke op igen. Se også Alt-Wiener Volksstück.

Bibliografi: Asper, H.G. Hanswurst 1980; Scheit, G. Hanswurst und der Staat. Eine kleine Geschichte der Komik: Von Mozart bis Thomas Bernhard 1995.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig